Nu skal stalkere have fodlænke på: Ansvaret skal væk fra de udsatte
Normalt giver fodlænken indsatte muligheden for at afsone en dom i hjemmet i stedet for i et fængsel.
Her giver man en dømt person en zone, hvor vedkommende gerne må være. Bliver han ikke i zonen, sladrer fodlænken, og politiet bliver tilkaldt.
Men hvad hvis man vender den idé på hovedet, og giver den dømte person lov til at befærdes overalt på nær et bestemt område?
Det har man gjort i Norge, hvor man med egne ord har lagt ansvaret væk fra de udsatte og over på gerningsmanden.
Fredag skal Folketinget behandle et lovforslag, der vil have den omvendte fodlænkeordning til Danmark.
Stalking og lovgivning
Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarendeog som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.
1. januar 2022blev stalking strafbart efter straffeloven. Tre betingelser skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven:
- Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, for eksempel i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde
- Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved for eksempel at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende
- Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.
Det er desuden muligt at søge om tilhold, der betyder, man ikke må kontakte, overvåge eller forfølge en person
Antallet af sager om brud på tilhold er eksploderet de senere år med en stigning på 145 procent, siden 2017, fra 2.076 til 7.296 brud på tilhold i 2022.
5.587 ud af de 7.296 brud i 2022 er begået af bare 13 personer. De 13 personer har dermed i gennemsnit brudt deres tilhold 430 gange.
Kilde: Folketinget.dk, Dansk Stalking Center
Spørger man Laurids Møller, der er psykolog hos Dansk Stalking Center, er der ingen tvivl om, at forslaget er endnu et skridt i den rigtige retning.
– Det er en god idé, såfremt det bliver gjort på den rigtige måde. Det virker fornuftigt, siger psykologen, der både har med ofre og udøvere at gøre.
Han påpeger at stalkingofre har svært ved at føle sig trygge, da de aldrig ved, om en stalker er i nærheden. Derfor kan en fodlænke give en hidtil umulig tryghedsoplevelse.
I Norge er reglerne lige nu, at zonen, som stalkingudøveren ikke må befinde sig i, er udformet, så det tager 25 minutter at nå frem til den udsatte.
Om det skal være præcis sådan i Danmark, siger lovforslaget ikke noget om, men det er tydeligt, at det lægger sig kraftigt op ad det norske tiltag.
Forslaget har endog også positive sider for udøveren og dermed ikke kun den udsatte, mener Laurids Møller.
– Hvis jeg skal kigge på det fra et psykologisk perspektiv, så hjælper tiltag også gerningsmændene.
– Man bruger meget energi på at tænke over, hvordan man kan bryde reglerne, hvis man har muligheden. Det har du ikke her, siger han.
Går man i Norge ind i en zone med fodlænke på, bliver politiet tilkaldt. Det skal hermed gerne kunne nå frem inden stalkeren gør.
Statistik om stalking
Dansk Stalking Center opgør hvert år en årsrapport med statistik over dets brugere.
I 2022 var:
84 procent af brugere, der henvendte sig til den åbne telefonrådgivning, kvinder.
I 77 procent af brugernes vedkommende var stalkingudøveren en mand.
Cirka 57 procent af brugerne blev stalket af en ekskæreste eller en eksdate.
Gennemsnitsalderen for Dansk Stalking Centers brugere var i perioden 2020 til januar 2023 39 år.
65 procent af ofrene viser tegn på moderat eller svær depression.
Kilde: Dansk Stalking Center
Direktør for Dansk Stalking Center, Rikke Nue Møller, er enig i, at forslaget bør stemmes igennem.
– Vi byder forslaget meget velkomment. Alt, hvad der kan gøre det mere trygt for de udsatte, er en god ting.
– Samtidig hilser vi det velkomment, da det vil have en positiv effekt på udøverne, der vil blive mindet om, at det, de gør, er forkert.
I 2021 stemte Folketinget en lov igennem, der for første gang gjorde stalking strafbart efter straffeloven. Loven trådte i kraft 1. januar 2022. Dengang stemte ingen partier imod lovændringen.
I 2022 førte den nye stalking-paragraf i straffeloven til 429 anmeldelser og 19 fældende domme ifølge en optælling fortaget af Rigsadvokaten.