Nyheder22. november 2018

Fik kritik i ”Landmand”: Nu svarer Kirsten igen

Flere seere har kritiseret Kirsten og Jørgen for al deres kysseri og krammeri i ”Landmand søger kærlighed”. Nu svarer en af hovedpersonerne tilbage på kritikken, som hun finder ærgerlig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kirsten_og_joergen.jpg
 (Foto: TV 2)

Der bliver hverken skortet på kram, kys, kærlige blikke eller lumre jokes, når Jørgen og Kirsten får øje på hinanden i ”Landmand søger kærlighed”.

Det forelskede par viser gerne deres følelser frem på TV og går heller ikke af vejen for at nusse, kramme, ligge tæt i en lille jolle – eller dele en isvaffel i bedste Lady og vagabonden-stil.

Flere mener dog, at både Kirsten og Jørgen er lidt for ivrige med deres kysseri, og at det slet og ret er både ”pinligt og for meget” at se på.

Indtil videre har hovedpersonerne ikke udtalt sig om kritikken, men nu tager Kirsten bladet fra munden.

Til SE og HØR siger hun:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kirsten_og_joergen.jpg
 (Foto: TV 2)

Jørgen og Kirsten i et kærligt øjeblik på TV. Foto: TV 2

- Jeg håber da, at Danmark synes, det er dejligt at to ældre mennesker viser, at de er forelskede. Dem omkring mig er så positive. Der er utrolig mange negative kommentarer, men dem tager jeg mig ikke af, siger Kirsten med hentydning til de mange kommentarer, der blandt andet er strømmet ind på ”Landmand søger kærligheds” side på Facebook.

Sponsoreret indhold