Nyheder5. oktober 2017

Nu taler massemorderens kæreste ud

- Jeg kendte Stephen som en venlig, omsorgsfuld, stille mand, fortæller Las Vegas-massemorderens kæreste om Stephen Paddock.
https://imgix.seoghoer.dk/marilou-danley.jpg
 Foto: All Over Press

Las Vegas-massemorderens kæreste står nu frem via en advokat og fortæller, at hun intet kendte til sin kærestes grusomme planer.

- Jeg kendte Stephen Paddock som en venlig, omsorgsfuld, stille mand. Jeg elskede ham og håbede på en stille fremtid sammen med ham, fortæller den 62-årige kvinde i pressemeddelelsen.

Danley dannede par med Stephen Paddock, der er gerningsmanden bag USAs værste masseskyderi med 58 dræbte og 527 sårede.

- Han sagde aldrig noget til mig eller foretog nogle handlinger, som jeg kendte til, som jeg på nogen måde opfattede som en advarsel om, at noget så forfærdeligt ville ske, lyder det ydereligere fra Danley.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/8.24575675.jpg
 Foto: All Over Press

Marilou Danley udtalte sig i sagen via sin advokat Matthew Lombard. Foto: All Over Press

Danley bekræfter også tidligere forlydender om, at Paddock sendte sin kæreste på ferie til hendes hjemland Filippinerne, inden han førte sin planer om massakre ud i livet.

- For lidt mere end to timer siden, sagde Stephen til mig, at han havde fundet en billig billet til Filippinerne til mig, og han ville have, at jeg rejste hjem for at se min familie, forklarer Danley, der beskriver sig selv som "mor og bedstemor".

- Som alle filippinere, der bor udenlands, var jeg spændt på at komme hjem og se min familie og venner. Da jeg var der, sendte han mig penge, hvilket han sagde var til, at jeg kunne købe et hus til mig og min familie. Jeg var taknemlig, men helt ærligt var jeg bekymret for, at først den uventede tur hjem og så pengene var en måde for ham at skå op med mig, forklarer massemorderens samlever.

- Aldrig på noget tidspunkt strejfede tanken mig, at han planlagde vold mod nogen. Jeg har ikke udtalt mig før nu, fordi jeg har samarbejdet med myndighederne, og jeg fløj frivilligt tilbage til USA, fordi jeg ved, at FBI og politiet i Las Vegas gerne ville tale med mig, og jeg ville gerne tale med dem. Jeg samarbejder fuldt ud med dem i forbindelse med deres efterforskning. Alt, jeg kan gøre for at hjælpe ofrene og hjælpe på nogen måde, det vil jeg gøre. Respekter venligst mit privatliv og min families privatliv, lød Danleys bøn til offentligheden.

Sponsoreret indhold