Nyheder13. januar 2024

Ny prognose slår fast: Mere sne på vej til Danmark

DMI forudser, at det ikke er slut med snevejret. Fra mandag kan det komme tilbage
Snestorm har ramt det nordlige Jylland, her på Hobrovej i morgentrafikken i Aalborg, onsdag den 3. januar 2024. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Der er atter meldinger om sne. I næste uge skal vi måske igen være klar på sne.
 Foto: Ritzau Scanpix

Når vi kommer ind i næste uge, vil der igen komme en koldere luft ind over Danmark. Derfor kan vi allerede fra mandag forvente sne og slud flere steder i landet.

Det oplyser vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.

– Temperaturen vil fra mandag ligge mellem frysepunktet og en til tre graders frost om dagen, og derfor blive nedbøren fra oven til sne eller slud, siger han.

Ifølge ham vil der om dagen ikke være den samme massive kulde, som vi for nylig har haft. Om natten vil temperaturen til gengæld falde til et tocifret tal de fleste steder i landet.

Det er endnu uvist, hvordan sneen vil lægge sig over Danmark, og hvor der kommer mest, siger Lars Henriksen.

Sponsoreret indhold