Nyheder27. september 2014

Nybagte Vild med dans-fædre græder hele tiden

Silas Holst og Johannes Nymark kan ikke få nok af deres lille datter
De nybagte fædre Silas Holst og Johannes Nymark kan ikke stoppe med at græde
De nybagte fædre Silas Holst og Johannes Nymark kan ikke stoppe med at græde
 Foto: Thomas S. Laursen



Få minutter efter Vild med dans sidste uge blev fløjtet af fik de to deltagere og ægtefolk Silas Holst og Johannes Nymark et vigtigt opkald: De skulle være fædre og susede derfor af sted på hospitalet.

Nu har de to dansere en uge på bagen som forældre. Og det har været en overvældende oplevelse for parret.

- Det har været fuldstændig fantastisk at få et barn. Det lyder lidt klicheagtigt at sige, men det er meget overvældende, siger skuespilleren Johannes Nymark og fortsætter:

- Det har overrasket mig, hvordan følelserne er væltet op i mig. Det var først ved fødslen, det gik op for mig, hvor stort det var. Jeg græd 48 timer i træk.

LÆS OGSÅ: Silas Holst og Johannes Nymark: Baby med til træning

LÆS OGSÅ: Silas Holst vil lukke verden ude

LÆS OGSÅ: Silas Holst er forelsket - se billedet

Også partneren Silas Holst har fået gang i tårekanalerne, efter den lille familie har fået et nyt medlem.

- Hun vækker så mange følelser i mig. Jeg græder hver gang, jeg ser hende. Jeg får meget let til tårer, siger den professionelle danser Silas Holst, der dog også er glad for, at han har et godt arbejde, han kan give sig i kast med, så det hele ikke bliver bleer, sutter og lyserødt babytøj.

- Det har været hårdt at undvære hende, når jeg er på arbejde. Jeg har virkelig ikke lyst til at forlade hende, men heldigvis har jeg et fantastisk arbejde.

- Jeg har brug for det kreative frirum, det giver, for at kunne komme hjem med energi og tage over, når Louise (barnets mor, red.) er træt, eller når Johannes er på arbejde. Det er vigtigt at huske at komme ud af babyboblen, siger Silas Holst om sin nye tjans som far.

Silas Holst og Johannes Nymark er begge med i årets sæson af Vild med dans.

Sponsoreret indhold