ØV! 'Nybyggerne' ramt af vandskade
Det har været en rigtig øv-morgen for vinderne af TV 2-programmet 'Nybyggerne', Lise Vandborg og Michael Stig Christensen.
Da de stod op i deres vinder-hus i Farum torsdag morgen, var ikke alt som det skulle være.
Det skriver Lise Vandborg om på Instagram.
- Står op til et dejlig ryddeligt køkken! Vi opdagede i går at noget VVS har stået og dryppet i lang tid. ØV! Vi fik pillet noget af gulvet op under vasken, og fy for en stank der mødte os... Nu skal jeg bruge morgen på at ringe til forsikringsselkabet - og håber på en sød person i røret!! MEN godmorgen til jer!, skriver Lise Vandborg.
Parret imponerede uge efter uge dommerne i konkurrencen, og i marts sidste år stod det klart, at Lise og Michael var de fortjente vindere af huset i Farum til en værdi af 3,4 millioner kroner. I konkurrence med en række andre par havde de forandret et råhus til deres drømmebolig.
De var jublende lykkelige og i stedet for at sælge huset, som tidligere vindere har gjort, rykkede de fra job og tilværelse i Aalborg for at starte på en frisk i Farum.
I tiden fra sejren og frem til i dag er det gået meget stærkt med lykkelige begivenheder i parrets liv.
Se billedet: Nybyggerne er blevet gift
I august blev de gift, og sidst i december blev de forældre til deres første barn, en søn ved navn Vilsen.
Men to uger efter fødslen måtte de på hospitalet med deres lille søn.
De fortalte ikke om årsagen til, at de var indlagt med sønnen, men efter nogle dage blev de udskrevet igen.
Og nu kæmper de med noget så jordnært som vandskade. Kender du også nogle der kunne bruge noget billig VVS? Se & Hør SAVER udlover I samarbejde med BilligVVS Rabatkoder til alle vore læsere.
En af parrets følgere på Instagram udtrykker bekymring for om de er dækket rent forsikringsmæssigt, hvis de selv har udført VVS-arbejde, men det har de ikke, forsikrer Lise.
- Det gjorde vi ikke, men det er også blevet pillet ved, af en autoriseret VVS'er siden, så det er slet ikke et issue. Vi håber på lidt hjælp!, skriver Lise på Instagram.
Se galleri med parret og stjæl stilen fra deres fede hus og se Lises opslag om vandskaden herunder:
Nybyggerne - Lise og Michael 2016