Nyheder22. april 2022

Nyt i Madeleine McCann-sagen: Christian Brueckner er nu hovedmistænkt

Den dømte voldtægtsmand Christian Brueckner er nu hovedmistænkt i forsvindingssagen om Madeleine McCann. Hans advokat nægter dog, at han er anklaget for noget kriminelt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I juni 2020 blev hans den tyske voldtægtsmand Christian Brueckner for første gang udnævnt som den “officielle mistænkte” i sagen fra 2007, hvor den treårige Madeleine McCann forsvandt fra en feriebolig i Portugal.

Det var ret sensationelt, da de tyske anklagere navngav den 44-årige mistænkte, men to år efter, er der stadig ingen anklager på manden, skriver MailOnline.

I går kunne det tyske dagblad Bild fortælle, at Brueckner nu også i Portugal er blevet ’arguido’, hvilket kan oversættes til at være den officielle hovedmistænkte, hvilket normalt er forløberen til anklager.

forkerte nyheder

En ’arguido’, der altså er en navngiven mistænkt er en person, bliver betragtet som mere end et vidne, men som ikke er blevet hverken anholdt eller sigtet.

https://imgix.seoghoer.dk/maddie-mistaenkt_.png

Christian Bruencker sidder lige nu i fængsel for en forbrydelse, han begik i Portugal i samme by som Madeleine McCann forsvandt. Foto: Politifoto

Efter nyheden i går aftes kom ud, var der stor forvirring, da nyhedsbureauet AFP rapporterede, at en person var blevet sigtet af de tyske myndigheder for forbrydelsen efter en anmodning fra det portugisiske politi.

Brueckners advokat Friedrich Fulscher har dog afvist det til MailOnline, hvorefter AFP rettede deres historien til, at en person er blevet mistænkt i sagen.

juridiske grunde

At gøre nogen til en hovedmistænkt i den 15 år gamle sag er dog stadig en væsentlig udvikling.

Politiet i Portugal menes at have handlet de seneste par dage, efter det kom frem, at Brueckner kunne undgå sigtelser på grund af forældelsesfristen i Portugal, der starter for alvorlige forbrydelser efter 15 år.

https://imgix.seoghoer.dk/20210512-030044-3-638x1000-layoutonly-watermarke.jpg

Det rystede hele verden, da Madeleine McCann forsvandt fra en feriebolig i Portugal, og hendes forsvinden har været et mysterie lige siden. Foto: Ritzau Scanpix

– De juridiske grunde for at gøre Brueckner til en arguido omfatter det faktum, at han angiveligt tilstod over for en ven, at han havde snuppet Madeleine, og mobiltelefonoptegnelser placerede ham i Praia da Luz den nat, hun forsvandt, fortæller en kilde.

– Men det hænger åbenlyst sammen med, at de portugisiske myndigheder ønsker at holde deres muligheder åbne, når 15-års fristen nærmer sig.

advokat enig

Der er dog ikke givet nogen officiel kommentar fra hverken advokat eller politi i Portugal.

Politiet ville have været nødt til at sigte ham inden årsdagen for hendes forsvinden den 3. maj, ellers ville der være en mindre chance for at få ham dømt.

Brueckners advokat har været ude at kommentere på sagen. Han mener, at det portugisiske politi har gjort det for at stoppe forældelsesfristen, der truer om to uger.

tavs

Efter Brueckner fik at vide, han var blevet gjort til hovedmistænkt, er han forblevet tavs og har afvist at blive afhørt som en del af den portugisiske straffesag.

I sidste uge fortalte Brueckner til MailOnline, at han stadig ikke var blevet officielt afhørt af de tyske efterforskere om Madeleines forsvinden.

Lige for tiden afsoner han syv år i et tysk fængsel, for en voldtægt på en 72-årig kvinde i 2005. Voldtægten foregik i Praia da Luz, hvor Madeleine to år efter forsvandt.

Sponsoreret indhold