Nyheder27. april 2018

Nyt job til lækre Josephine Skriver

Josephine Skriver har fået en ny, glamourøs arbejdsgiver, nemlig kosmetikgiganten Maybelline.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/josephine_skriver_2.jpg
 (Foto: All Over Press)

Normalt viser den danske supermodel Josephine Skriver kroppen frem som en af undertøjsproducenten Victoria’s Secrets engle.

Men nu skal alverdens øjne rettes længere opad – mod den 25-årige danskers hoved.

Hun er nemlig blevet afsløret som kosmetikgiganten Maybellines nye ansigt udadtil. Det kunne hun afsløre i et Instagram-opslag for nylig.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Dermed bliver Skriver igen kollega med nogle af modelverdenens helt store navne som Adriana Lima og Gigi Hadid.

– Jeg er så taknemmelig over for holdet på Maybelline for denne kæmpe ære, og jeg kan ikke vente med at rejse verden rundt for at udforske skønhedstendenser, skriver Josephine på Instagram.

På Maybellines profil skynder hun sig at nævne sin baggrund.

– Som dansker voksede jeg op med et naturligt makeuplook, fortæller hun i en Maybelline-video om sine egne skønhedsvaner.

Den danske skønhed har dertil altid været meget åben omkring sine familieforhold.

Hun er skabt ved hjælp af reagensglasmetoden og opvokset i en regnbuefamilie med to homoseksuelle fædre og to homoseksuelle mødre.

Sponsoreret indhold