Nyheder27. oktober 2014

Oddset-Janni: Nu skal jeg sove i min egen seng

Janni Christensen er lykkelig over igen at være på fri fod
Af af
Janni Christensen er blevet løsladt
Janni Christensen er blevet løsladt
 Foto: Dan Mariegaard


Mandag morgen blev Oddset-Janni løsladt fra det fængsel, hun har tilbragt de seneste tre en halv måned i.

- Det er pragtfuldt. Det er dejlig at være ude, men det skal lige gå op for mig, siger Janni til SE og HØR efter de første timer i friheden.

LÆS OGSÅ: Oddset-Janni: Forbereder sig på fængsel

- I dag skal vi bare hygge os og slappe af. Jeg skal lige falde til ro og nyde at være hjemme, fortæller hun.

Der er specielt én ting hun glæder sig rigtig meget til.

- Det bliver fantastisk at sove i min egen seng igen. Den har været savnet. Man sover jo ikke på samme måde et fremmed sted, hvor man er lukket inde. Man er jo trods alt lukket inde fra klokken 21.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree: Scorer Oddset-Janni

Og det bedste ved at være hjemme i sin egen seng igen må være privatlivets fred.

- Det bliver rart, at der ikke kommer nogle vagter og låser døren. Nu kan jeg selv styre, hvornår jeg vil gå i seng.

Og det er ikke kun Janni der er glad for at være tilbage i friheden.

- Carsten er fantastisk glad. Han har næsten ikke kunne vente. Jeg tror, savnet har været endnu større fra hans side. Det er tit og ofte hårdere for dem derude. Vi andre har jo hinanden og er omgivet af mennesker hele tiden. Han er rigtig, rigtig glad, afslører Oddset-Janni.

LÆS OGSÅ: Oddset-Janni: Axel er bare så klam

Den tidligere Oddset-babe fik den gode nyhed om løsladelsen for tre uger siden. I mellemtiden har hun været ude af fængslet dagligt for at passe et job på en tandlægeklinik.

I løbet af den næste måned skal hun afsone 38 timers samfundstjeneste.

- Jeg skal ud på en varmestue, hvor jeg skal hjælpe folk, der kommer der i løbet af dagen, som har brug for lidt omsorg. Jeg skal bl.a. lave kaffe og lidt mad. Det var mit eget ønske at komme derud, fortæller Janni Christensen.

LÆS OGSÅ: Oddset-Janni: Får kontanthjælp

Janni har i alt afsonet syv en halv måneds fængsel. De første fire måneder i varetægt og de seneste tre en halv i et åbent fængsel.

Hendes straf lød på et år og tre måneder, men da det er første gang Janni er blevet straffet og da hun har orden i sit bagland, er hun blevet løsladt efter at have afsonet halvdelen af straffen.


Sponsoreret indhold