- Øv! Jeg er næsten klippet ud af "Arvingerne"
Selvom han efterhånden er en rutineret skuespiller, var det stort for skuespilleren Rasmus Botoft at blive spurgt om at være med i den nye sæson af "Arvingerne".
Her spiller han hovedrolleindehaveren Signes nye kæreste i DR's populære søndagsserie. Derfor står skuespilleren også tilbage med en ærgerlig fornemmelse efter, at de fleste af hans scener efterfølgende er blevet klippet væk, fortæller han til BT.
LÆS OGSÅ: Arvingerne ryster i bukserne inden ny sæson
Rollen blev ikke så stor, som det oprindelig var meningen. Jeg tror, at det var fordi, der var mange karakterer i spil, og der er kun syv afsnit i anden sæson. Så der var for mange ender, der skulle mødes og løses, så nogle ting blev lidt mindre end planlagt, beretter Botoft.
LÆS OGSÅ: Rasmus Botoft springer ud som sjov onkel
Skuespilleren har tidligere haft en større roller i DR-serien "Lykke", hvor han spillede en utro ægtemand, ligesom han er en af hovedkræfterne bag DR's satireserie "Rytteriet". Og selv nyder han da også at følge med i DR's mange serier hjemme fra sofaen.
Derfor er det heller ikke kun som skuespiller, men også som seer, at TV-stjernen er skuffet over, hvordan den nye sæson er blevet klippet sammen.
LÆS OGSÅ: Rasmus Botoft dropper det kongelige
- For man når ikke at få at vide, hvem folk er. Jeg synes, at det går lidt for hurtigt. Man dvælede mere ved karaktererne i første sæson. Det kunne jeg som seer bedre lide, bekendtgør han.
Det er især den store konflikt mellem hans egen rolle som den nye håndbolddirektør Martin og Signes far John, som ifølge ham selv godt kunne være blevet beskrevet bedre.
- Der mangler en masse mellemregninger, og der mangler en masse scener fra håndbold hallen. Det er rigtig ærgerligt for historien, forklarer han, men tilføjer alligevel: "Men jeg har det godt med, at jeg er med i Arvingerne. Og jeg var meget glad for at blive spurgt", fastslår den folkekære entertainer til sidst til BT.