Nyheder12. december 2018

Josefine Høgh og kæresten er gået fra hinanden

Josefine Høgh bekræfter, at hun er gået fra kæresten
https://imgix.seoghoer.dk/josefine-hoegh-1.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

Den 29-årige sportsvært og kæresten Michael Gundlev Pedersen er gået fra hinanden.

Kærligheden er bristet for DR 
Sportens smukke Josefine Høgh Pedersen, 29, og kæresten gennem flere år, ejendoms mægler og tidligere fodboldspiller Michael Gundlev Pedersen, 35.

– Jeg kan bekræfte, at vi ikke længere er kærester, men stadig er rigtig gode venner.

Jeg har ikke yderligere kommentarer, fortæller Josefine i en mail til SE og HØR.

TV-værten, som er datter af målmands legenden Lars Høgh og Tine Høgh, flyttede i september i ny lejlighed i Aarhus, mens hendes nu tidligere kæreste er blevet i den bolig, eksparret tidligere boede i sammen.
Selv om hun oprindelig kommer fra Odense, har den jyske hovedstad, hvor DR Sporten holder til, fået en stor plads i den kønne skærmtrolds hjerte.

– Jeg har altid godt kunnet lide Aarhus, og der kunne jeg kombinere min uddannelse og fodbold, har Josefine, som har en kandidatgrad i psykologi fra smilets by og tidligere har tørnet ud for fodboldklubben Skovbakken IK, fortalt til SE og HØR.
– Og så mødte jeg min kæreste, som også er fra Aarhus, så det hele kunne forenes her, lød det i begyndelsen af året.

Sponsoreret indhold