Læs også
Nyheder6. maj 2017
Alvorligt syg: Ole Thestrup ramt af lungekræft
Den danske skuespiller Ole Thestrup begynder kemoterapi mod kræft i lungerne
(Foto: All Over Press)
Den danske skuespiller Ole Thestrup er ramt af lungekræft.
Det oplyser han på Facebook lørdag aften.
- For at der ikke skal herske nogen tvivl om min sygemelding- er grunden her: Min diagnose er lungekræft som har bredt sig lidt, og jeg begynder kemo-behandling i næste uge, skriver skuespilleren på sin Facebook-profil.
Læs også
Sygdom tvinger Ole Thestrup til at droppe forestilling
For en uge siden meddelte Det Kongelige Teater, at Thestrup var blevet sygemeldt, og han derfor ikke kunne spille Haral Blåtand som planlagt i vikingeventyret, "Røde Orm", der bliver et af Nordeuropas største friluftsspil i 2017. Det Kongelige Teater meddelte ikke, hvad Thestrup fejlede, men nu tager han altså selv bladet fra munden og fortæller om sygdommen.
Læs også
Ole Thestrup: Jeg er stærkere tilbage efter operationen
Læs også
Nu opereres Ole Thestrup
Det er ikke første gang, at Thestrup må sygemelde sig. I 2014 gennemgik han en firdobbelt bypassoperation og måtte melde fra til "De tre musketerer". I vinter sagde han til Jyske-Vestkysten: - Jeg er som en gammel bil. Jeg går måske knap så hurtigt, men smukkere end før.