Oliver Bjerrehuus kalder "Forsidefruerne" dårligt selskab
Deres forhold har været stormfuldt fra første færd, og for tiden er der kold luft mellem ekskæresterne Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard.
For nylig fortalte den 41-årige model, at han ikke er på talefod med Gunnvør – til trods for at hun til maj skal føde deres tredje fælles barn.
Forklaringen på den manglende kontakt skal ifølge Oliver Bjerrehuus findes i Gunnvørs omgangskreds.
– Mens hun laver ”Forsidefruer”, synes jeg ikke, hun er i det bedste selskab, siger han og fortsætter:
– Jeg har måske lidt ondt af, at hun er i det selskab – ikke at jeg synes, programmet er dårligt. Jeg synes, det er dybt underholdende, lyder det fra Oliver.
Gunnvør: Derfor vil jeg kun have børn med Bjerrehuus
TV3’s ”Forsidefruer” følger fem kendte kvinder: Gunnvør Dalsgaard, blogger Sarah Louise Christiansen, Amalie Szigethy, den tidligere Oddset-frontfigur Janni Ree og rytteren Tina Lund.
SE og HØR har kontaktet Gunnvør Dalsgaard for at få en kommentar til ekskærestens udmelding.
– Jeg har ikke noget at udtale mig om, siger hun.
Se billeder af Oliver Bjerrehuus' tavoveringer her: