Nyheder11. maj 2018

"Olsen-banden"-skuespiller i ny musikvideo: Hylder de gamle film

Skuespilleren Jes Holtsø er aktuel med en ny single, og i musikvideoen kommer han med en hyldest til de gamle "Olsen-banden"-film
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/olsen-banden_1_-_rolf_konow_0.jpg
 Foto: Rolf Konow

Han blev første gang kendt, da han spillede Børge i "Olsen-Banden"-filmene.

Den mere eller mindre forsømte søn til Kjeld og Yvonne.

Men der er løbet meget vand gennem åen siden for 61-årige Holtsø.

I mange år havde skuespilleren et stofmisbrug, men han har nu været clean i næsten 30 år.

Han fandt en vej i musikken, og nu er han endnu engang aktuel med nyt musik med sin makker Morten Wittrock.

Denne gang udkommer de med singlen "Sydpå", som er forløber til duoens fjerde album "Det' Altid Nu", som udkommet 1. juni.

I musikvideoen til "Sydpå" sender makkerparret en hyldest til "Olsen-Banden"-filmene, da de kører rundt i den meget ikoniske bil fra de gamle film.

De har netop valgt at lave en hyldest nu, da "Olsen-Banden" i år kan fejre 50 års jubilæum.

"Sydpå" refererer til en helt bestemt rute - nemlig turen fra København til Maribo, hvor Jes Holtsøs kærlighed bor. Sangen er dedikeret til hende og turen, han skal køre for at besøge hende.

Den vågne læser vil måske lægge mærke til, at duoens nye single har samme navn som titelsangen til dette års "Paradise Hotel", som bliver sunget af kunstneren Bro.

Der er dog tale om en helt anden sang.

Se musikvideoen til "Sydpå" herunder:

Sponsoreret indhold