Nyheder8. juni 2010

Omvandrende Muhammed-tegning?

Nu må Medina ikke hedde Medina
Medina har fået masser støtte på sin Facebook efter hun forleden blev angrebet af unge muslimer under en koncert i Ishøj
Medina har fået masser støtte på sin Facebook efter hun forleden blev angrebet af unge muslimer under en koncert i Ishøj
 Foto: Michael Medgyesi

Først var det Kurt Westergaards tegninger, der fik verdens muslimer op i det røde felt, fordi man ikke må gengive profeten Muhammed på papir.

Læs også: De skal også forbydes

Nu viser det sig også, at der er visse navne, man ikke må kalde sig, hvis man laver popmusik. Det fik århusianske Medina at føle, da hun optrådte i Ishøj Byhave på Københavns vestegn.

Her kastede unge muslimer rådne æg efter sangerinden, og forlangte at hun tog navneforandring - tilsyneladende fordi Medina også er den by, hvor Muhammed blev begravet for adskillige hundrede år siden. Det skriver B.T. i dag.

Læs også: Ægte vandmeloner

- Mænd kan godt stå i shorts og vise bar hud. Sådan noget må piger ikke i islam. Medina er en hellig by for muslimer, og derfor skal hun ændre navnet, udtaler 2 unge muslimer på 16 og 17 fra Ishøj til B.T. De var ikke selv med til episoden, men fortæller at de også ville have kastet æg og sten efter den Medina, hvis de havde haft chancen.

Medina selv brød sammen efter koncerten, og ønsker ikke at udtale sig om episoden. Hendes manager Martin Buhl siger dog:

- Den oprindelige grund til, at Medina ændrede navn, var af privat art. Det har intet med med den hellige by at gøre.

Læs også: Verdens mest sexede kvinde

Medina er i øvrigt et helt normalt navn i Chile, hvor Medina, der er døbt Andrea Fuentealba Valbak, har rødder. I Danmark er der 137 kvinder, der hedder Medina.

Se Medina give de hadefulde unge tørt på her:













Sponsoreret indhold