Nyheder25. august 2021

OnlyFans dropper pornoforbud

Det vil fremover alligevel være muligt at dele eksplicit pornografisk materiale på platformen OnlyFans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210819-213617-6-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

I en uge har indholdskabere på platformen OnlyFans - som laver materiale, der bestemt ikke er for børn - revet sig i håret, mens de har haft travlt med at finde andre kanaler til deres pornografiske videoer og billeder.

Men panikken har været ganske unødvendig, viser det sig nu.

For delingsplatformen OnlyFans melder nu ud på Twitter, at de alligevel ikke har tænkt sig at gennemføre det pornoforbud, som de forrige onsdag varslede.

- Tak til alle, der har ytret sig. Vi har for at gå vores mangfoldige skabere i møde valgt at sikre de nødvendige foranstaltninger og suspenderet den planlagte ændring af vores retningslinjer, der var planlagt til at træde i kraft den 1. oktober, skriver de på Twitter, hvor de også lover fortsat at være et "hjem for alle skabere".

Da OnlyFans besluttede sig for at indføre et forbud, blev virksomheden mødt af heftig kritik, da set sociale medie menes at holdes i gang primært af modeller og sexarbejdere.

Som indholdsskabere (creators) tjener de penge på de videoer og fotos, som fans betaler et månedligt abonnement for at se.

Sponsoreret indhold