Nyheder6. juli 2023
Opkrævede for meget: 47.000 Danske Bank-kunder får penge tilbage
47.000 kunder skal modtage kompensation, fordi Danske Bank ulovligt har opkrævet for meget af dem i inkassosager
Af Ritzau

Flere bankkunder vil få udbetalt kompensation i løbet af året.
Foto: Ritzau ScanpixDanske Bank forventer, at 47.000 kunder skal modtage kompensation, fordi banken ulovligt har opkrævet for meget af dem i inkassosager.
Det oplyser banken torsdag aften ifølge Finans.
Desuden lyder det, at "en række inkassokunder" vil blive kompenseret som følge af fejl i bankens system til inddrivelse af gæld af personlige fordringer.
Danske Bank forventer, at "langt størstedelen" af de kunder, som er blevet overopkrævet, vil få udbetalt kompensation i løbet af året.
Opdateres...