Orange er åbnet på Roskilde Festival - men gæsterne måtte ikke løbe ind: - Latterligt!
LÆS OGSÅ: Sevdaliza spiller på Roskilde Festival: - Jeg aner ikke, hvem hun er
Festivalpladsen og Orange Scene er endelig åbnet.
Men optakten var ikke, som man normalt kender det på Roskilde Festival.
Tidligere har det været én indgang, hvor festivalgæsterne fik lov til at løbe ind på festivalpladsen.
Men i år var det anderledes.
Her var der to indgange, hvor 100 gæster ad gangen fik lov til at komme ind på pladsen.
Og man måtte ikke løbe ind. Derfor var der servicevagter til at følge gæsterne ind.
SE og HØR var med til åbningen af festivalpladsen, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Her blev gæsterne ført ind af servicevagter, og vi fik blandt andet talt med en gæst, der gik arm i arm med en af vagterne, da de var bange for, at han ville løbe ind på pladsen.
- Latterligt, latterligt, lød det fra gæsten.
Der var dog også gæster, som syntes, det var helt fint, at de skulle gå ind - og ikke måtte løbe.
- Det er virkelig fedt. Det er dejligt at være her, og vi har ikke gjort os nogle tanker om, at vi ikke må løbe ind. Vi er lige kommet, så det er helt fint, fortalte en gæst.
SE og HØR fik også talt med andre ved åbningen, der også havde det fint med, at man skulle gå ind.
De skulle nemlig på arbejde og havde altså ingen problemer med ændringerne.