Nyheder7. januar 2023

Otte år siden: Franskmænd mindes ofre for Charlie Hebdo-angreb

Årsdagen for terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo får franskmændene til at samles for at mindes ofrene
Otteårsdagen for terrorangrebet på satirebladet Charlie Hebo markeres lørdag den 7. januar. 
Otteårsdagen for terrorangrebet på satirebladet Charlie Hebo markeres lørdag den 7. januar.
 Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix

Lørdag bliver otteårsdagen for terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo markeret med en ceremoni i Paris.

Flere prominente franske politikere deltager.

Eksempelvis deltager den franske indenrigsminister Gérald Darmanin. Også Paris' borgmester Anne Hidalgo deltager.

De har blandt andet overrakt blomster til politibetjente som led i ceremonien.

En webmaster og en tegner fra magasinet deltog ligeledes.

Terrorangrebet fandt sted 7. januar 2015. Angrebet kostede 12 personer livet. 11 blev såret.

Årsdagen kommer samme uge, som magasinet igen har tiltrukket sig opmærksomhed for sine tegninger.

Denne gang har magasinet parodieret det iranske præstestyre.

Magasinets direktør Laurent Sourisseau begrunder selv beslutningen med, at Charlie Hebdo gerne vil vise sin støtte til de protester, der foregår i Iran.

Der har været protester i Iran siden september sidste år. Her mistede en ung kvinde på 22 år livet, efter at hun var blevet anholdt af landets moralpoliti.

Hun skal være blevet anholdt, fordi hendes hijab ikke dækkede hendes hår godt nok. Moralpolitiet er blevet anklaget for at påføre den 22-årige kvinde så store fysiske skader, at hun døde.

/ritzau/

Sponsoreret indhold