Når vi i weekenden går fra sommertid til vintertid, får vi en times ekstra søvn foræret.
Det er ikke entydigt positivt, siger søvnforskeren Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.
Mange danskere sover for lidt, siger hun, så i det lys er det godt med en time mere.
- Men det er samtidig vigtigt for ens søvn, at man har en stabil døgnrytme. Skiftet til vintertid betyder, at det indre ur kommer lidt ud af balance, siger Birgitte Rahbek Kornum.
Det kan føre til, at man ikke sover lige så godt og derfor er mere træt og har svært ved at koncentrere sig.
For de fleste vil det kun tage et døgns tid for kroppens indre ur at omstille sig til den nye tid, siger søvnforskeren. Men for nogle vil der gå længere.
- Det er meget individuelt, på samme måde som at nogle rammes hårdere af jetlag end andre.
Det kaldes jetlag, når det biologiske ur bliver forstyrret af en rejse på tværs af tidszoner. Rejser man langt væk, vil kroppen kunne føle, at døgnet er vendt helt på hovedet.
Så voldsomt bliver det ikke med skiftet til vintertid, der sker klokken tre natten til søndag.
Sommertid har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang var i forbindelse med Første Verdenskrig. Senest blev sommertid indført i 1980.
Formålet er at spare på strømmen ved at udnytte flere af de lyse timer.
Mange er imidlertid trætte af at skulle skifte tid to gange årligt.
I 2018 svarede 84 procent i en rundspørge blandt godt 4,6 millioner EU-borgere, at de ønskede at holde sig til én tid.
Siden har EU-Parlamentet vedtaget, at det enkelte land selv skal kunne bestemme, hvilken tid man bruger. Medlemslandene er dog ikke nået til enighed i spørgsmålet.