Nyheder5. december 2017

Paradise-Patrick dater millionærdatteren Michala Kjær

Patrick Brylov har fundet en ny kvinde at kaste sin kærlighed på. Denne gang er det Janni Spies' datter Michala Kjær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1_104.jpg
 Foto: All Over

"Paradise Hotel"-fyren Patrick Brylov og millionærdatteren Michala Kjær dater.

Det erfarer SE og HØR.

De to skulle have været på flere dates sammen, mens de dog ikke er kommet så langt, at de vælger at kalde hinanden for kærester.

Turtelduerne er dog ikke meget for at fortælle om deres forhold til hinanden.

Ifølge Michala Kjærs PR-agent, Signe Sehested Lund, har Michala Kjær ingen kommentarer.

Heller ikke Patrick Brylov har meget at sige om forholdet.

- Jeg har ingen kommentarer, når han at få sagt tre hele gange til SE og HØR, inden snakken om hans nye flirt er forbi.

Kendte fyre er ikke fremmede for 28-årige Michala Kjær.

Hun har nemlig tidligere været kæreste med Remee, bordtennisstjernen Michael Maze og designarvingen Frederik Bagger.

Michala Kjær var senest sammen med brasilianeren Thiago Macedo.

At millionærdatteren ikke har lyst til at kommentere på sit kærlighedsforhold er ikke noget nyt, men da hun tidligere på året var med sin mor Janni Spies til åbningen af en udstilling om Simon Spies, havde hun en kæk kommentar med på vejen:

- Jeg skal da bare have morgenbollemænd helt i Simons ånd, fortalte Michala Kjær med et grin til SE og HØR, da hun var med til at åbne en udstilling om den gamle rejsekonge i hans hjemby Helsingør.

Du kan se billeder af Michala Kjær fra baby til babe i galleriet herunder

Michala Kjær: Fra baby til babe

Sponsoreret indhold