”Paradise”-Susan: Knalder igennem i Norge
Fra på mandag ruller den fjerde sæson af danske "Paradise Hotel" over de norske TV-skærme, og på norske hjemmesider advarer de allerede nu de små-sarte nordmænd om - specielt - Susan K.'s manglende blufærdighed og store sexlyst.
- Selv om vore frisindede naboer er vant til at se deltager både flirte heftigt og ende i seng sammen, blev TV-producenterne bogstavelig talt taget på sengen under indspilningerne, skriver seher.no, som især hæfter sig ved, at både Susan K. og flere af de andre deltager havde op mod tre forskellige sex-partnere på hotellet.
- Jeg tror, at de har godt af lidt sex deroppe i Norge, griner Susan K. til seoghoer.dk, da hun høre om de norske "advarsler".
Modellen har da heller intet imod, hverken at optræde som lokkedue for programmet, eller at selve programmet bliver sendt i Norge, selv om hun virker en smule overrasket.
- I bund og grund rører det mig ikke, at de viser det. Der skal mere til at ryste mig. Men TV3 kunne da godt lige have informeret os om, at de vil vise det deroppe - jeg vidste intet om det, fortæller Susan K.