Nyheder20. januar 2018

Parterapeut om Sarah Zobel og Burhan G: Dømt til at gå galt

Kærligheden brast. Efter fem år går powerparret Sarah Zobel og Burhan G hver til sit.
burhan g
 (Foto: Dan Mariegaard)

For det starter så uskyldigt, det er den samme gamle leg. Forbudte kys, der bliver til kærtegn, og pludselig ligger du hos mig. Sådan sang Burhan G i sangen ”Din for evigt” om den hede kærlighedsaffære med Sarah Zobel, som begyndte i 2012.

En stormende forelskelse, der fejede benene væk under dem begge og fik Sarah til at ofre kernefamilien for at følge sit hjerte. Nu er kærligheden mellem popsangeren og jetsetteren en saga blot.

Forleden smed parret selv bomben om den knuste kærlighed på Instagram:

– Det er med sorg i hjertet at meddele jer, at vi går hver til sit. Som mange ved, er det en forfærdelig beslutning at skulle træffe. Både for os og i forhold til børn. Vi har fået dejlige Dallas, som vi elsker overalt og altid vil være fælles om. Vi håber på ro og forståelse, lød det på det sociale medie.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/burhan-g-og-sarah-zobel-2.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Burhan G på Samsø Festival 2013 (Foto: Claus Poulsen)

https://imgix.seoghoer.dk/burhan-g-og-sarah-zobel1.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Sarah kunne ikke få nok af sit mørklødede muskelbundt, da hun så ham optræde på Samsø Festival i 20 13. (Foto: Claus Poulsen)

Sarah Zobel og Burhan G: Det perfekte par

Selv om han med egne ord kommer fra ingenting, og hun er vokset op uden at mangle noget som helst, har Burhan tidligere fortalt, at han og Sarah er ens på rigtig mange punkter og passer lige så godt sammen som to LEGO-klodser.

Men ifølge parterapeut og sexolog Kasper T. Larsen var forholdet, som begyndte, mens Sarah stadig var gift med Alexander Kølpin, næsten dømt til at gå galt – også selv om det så perfekt ud på papiret.

– Det er absolut den værste måde, man kan starte et forhold på. Statistisk set er det 90 procent, der bliver skilt igen, hvis de starter på den måde, siger han til SE og HØR.

Selv om det var Alexanders tillid, Sarah brød ved at have en affære med Burhan, vil frygten for selv at blive bedraget ofte rumstere i baghovedet på den populære ”Jeg vil have dig for mig selv”-sanger.

– Det er et forkert grundlag at starte på for begge parter. Den ene part vil næsten altid gå med spørgsmålet indeni: ”Vil det her ske igen?”, siger han til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/burhan-g-og-sarah-zobel.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Kærligheden lyste ud af parret, som ikke var blege for at vise deres følelser offentligt. (Foto: Thomas Laursen)

Zobel-familien:Kaos og kernefamilie

Popsangeren med de kurdiske rødder er vokset op i en vaskeægte kernefamilie. Det samme kan ikke rigtig siges om Sarah.

Intriger, drama og skandaler gennemsyrer Zobel-familien, og det kan ifølge parterapeut Kasper T. Larsen også få glansbilledet til at krakelere:

– De, der kommer fra en kaotisk familie, har som regel en længsel om en kernefamilie. Men min erfaring siger mig, at de også kan være vant til et højere stressniveau – og det kan kræve tilvænning at skulle falde til ro i en stabil kernefamilie, forklarer han.

Sarah har tidligere levet kernefamilielivet med Alexander Kølpin, som hun har børnene Roberta og Vincent sammen med.

Bloggeren og psykologen fik endnu en chance for at stifte en kernefamilie, da hun og Burhan i december 2015 blev forældre til deres første fælles barn – sønnen Dallas.

Nu er hun alenemor til tre.

Læs mere om Zobel-familien i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sarah Zobel og Burhan G: Hed kærlighedsferie

Sponsoreret indhold