Pernille Blume om kæresten: Det var meant to be
For få måneder siden stod smukke Pernille Blume med en OL-guldmedalje om halsen i Rio. Ved sin side havde hun kæresten 27-årige René Holten Poulsen, der trods sit nederlag i finalen, stolt fejrede sin kærestes triumf. I et interview med Femina, fortæller 22-årige Pernille, at deres forhold var meant to be.
- René har bare altid været der, uanset hvad. Jeg tror, at det var lidt meant to be, vi skulle være sammen, for jeg kender ingen andre, jeg kan være så meget mig selv sammen med, siger Pernille Blume i interviewet.
Pernille og René lærte hinanden at kende under OL i London i 2012, hvor de begge deltog. Det var dog først kort før afgang til Rio, at de begyndte deres forhold. Havde det stået til René, var forholdet dog nok startet længe før.
Pernille Blume smider tøjet
- Der har måske hele tiden været lidt, hvert fald fra hans side. Han ville gerne lidt mere end venskab, men jeg har ikke rigtig følt mig klar til det, og så måtte han vente, forklarer guld-svømmeren.
(Foto: Kaspar Wenstrup) Parret stillede op for Danmark i hhv. kajakroning og svømning
Parrets forhold måtte stå en pinefuld distance, da Pernille stod med en medalje, og René ikke gjorde. René havde nemlig været medalje-favorit for Danmark, men det blev det desværre ikke til.
De stod derfor i to forskellige poler, hvor Pernille kunne fejre sin kæmpe sejr, mens René måtte bide skuffelsen i sig. Det var dog en udfordring som parret kom igennem, og René er allerede videre mod nye mål.
Galleri med Blume og René Holten: Kys og kærlighed
- Han er virkelig god til at komme op på hesten igen, og jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om, at han 100 procent synes, at det var fortjent for mig, siger Pernille Blume.
Hun afslører også, at de to sportsudøvere er mere forskellige, end de er ens, men at det giver noget liv til deres forhold.