Se videoen: Pernille Blume viser bagdelen i en god sags tjeneste
Vi er vant til at se hende i badedragt og svømmeudstyr, når hun for eksempel vinder OL-medaljer i svømning.
Men nu har Pernille Blume også vist, hvordan hendes krop ser ud i bikini.
Den smukke svømmedarling har nemlig lagt en video på Facebook, hvor hun i bikini sender et luftkys til seerne:
Det ser meget charmerende og uskyldigt ud, men faktisk er der en dybere mening bag kyssevideoen.
Pernille Blume er nemlig ambassadør for Sclerose-foreningen. I forbindelse med Valentinsdag i morgen er hun derfor med til at sætte fokus på den oversete sygdom.
Det går i alt sin enkelthed ud på, at man laver et kyssebillede, ligesom Pernille Blume har gjort, og tagger tre venner på de sociale medier, der skal gøre det samme.
Hvis disse venner ikke gør det, skylder de en middag.
Kampagnen minder altså meget om tidligere virale trends som Ice Bucket Challenge og udfordringen, der kørte i Danmark for nogle år siden, hvor man udfordrede hinanden til at bunde en øl.
Pernille Blume skifter karriere
Andre ambassadører for foreningen tæller blandt andet Thomas Delaney, Sofie Kruuse, Szhirley, Silas Holst, Carsten Bang og Cana Buttenschøn.
Kampagnen vil for alvor køre i maj-måned, men Pernille Blume har altså allerede nu givet os en lille forsmag på, hvad der venter.
Sclerose er en sygdom, der kan være stærkt invaliderende for de ramte. I dag er over 15.000 mennesker ramt af sygdommen, og hver dag bliver 2-3 mennesker diagnosticeret med den.
Der findes ikke nogen kur mod sclerose, og derfor forsøger Scleroseforeningen nu at få mere fokus på den frygtede sygdom - blandt andet med Pernille Blumes hjælp.
Hende kan du se mange flere billeder af i galleriet herunder: