
Pernille Rosendahl: Hemmelig kærlighed

Hun har været hemmelighedsfuld omkring kærlighedsfronten, siden hun og kæresten gennem 11 år, Johan Wohlert, gik fra hinanden i 2013.
Og den stil fortsatte Pernille Rosendahl med, da hun under modeugen blev spurgt ind til, hvordan det står til med netop kærligheden.
– Jeg har det godt, lød det efterfulgt af et fnis fra den 44-årige tidligere ”X Factor”-dommer.

Men den yndefulde sangfugl er hemmelighedsfuld, når hun bliver spurgt ind til kærligheden.
– Et eller andet sted er der vel en mand, sagde hun med et stort smil.
[node:aller-related-content:1]
Anderledes snakkesalig var sangerinden derimod, da samtalen faldt på arbejdet:
– Jeg forbereder, at jeg her i foråret skal ud at spille i nogle kirker, og så arbejder jeg på ny musik, fortalte den smukke sangerinde blandt andet, da SE og HØR mødte hende til Freya Dalsjøs modeshow på D’Angleterre.