Nyheder12. juli 2012

Pernille Rosendahl: Springer ud som badesild

Sangerinden er rykket ind på et kendt hotel i Nordsjælland
Pernille Rosendahl nyder aftenerne på Helenekilde Badehotel, hvor hun for tiden giver den med gemalen Johan Wohlert
Pernille Rosendahl nyder aftenerne på Helenekilde Badehotel, hvor hun for tiden giver den med gemalen Johan Wohlert
 Foto: All Over

Pernille Rosendahl tager for tiden en slapper efter et par vilde dage på Roskilde Festival.

Festlighederne tog så hårdt på den 40-årige sangerinde, at hun måtte aflyse en koncert, fordi hun mistede stemmen.

Læs også: Pernille Rosendahl: Aflyser Roskilde-koncert

Den mudrede festivalplads er derfor i disse dage skiftet ud med sand mellem tæerne på ægte badehotels-manér på Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje, hvor "The Storm"-silden og "X Factor"-dommeren sammen med gemalen Johan Wohlert i går gav en intim koncert.

"I går aftes var en sjælden lille perle af en koncert. Øje til øje med alle i publikum. Tak for det", skriver hun på sin Facebook-profil sammen med et billede af en billedskøn solnedgang over havet.

Læs også: Pernille Rosendahl: Sådan tænder min mand mig
Og badenymfen er langt fra færdig med at fortrylle hotellets sommergæster. I aften giver hun endnu en koncert, som er udsolgt.

Men som Pernille skriver, "så kan man vel crashe baren".


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b089fc4be0a44706abbe1569de979cce.jpg


Det er ikke svært at forstå, hvorfor Pernille har sagt ja tak til at give koncert på idylliske Helenekilde Badehotel i Tisvilde (Foto: Facebook)



Sponsoreret indhold