Pernille Vermund skal giftes med rigmand
Amors pil har ramt Pernille Vermund, og hun er klar til at sige ja til sin store kærlighed.
Ifølge B.T. var det hendes 61-årige kæreste Lars Tvede, der friede på en noget utraditionel måde. Han sendte nemlig en sms, hvor der blot stod:
– Har du tjekket din mail?
Pernille Vermund fik tilbudt Muhammed-tegning af Kurt Westergaard
42-årige Pernille ringede Lars op og troede, at der var sket noget uventet. Men i stedet fik hun denne besked:
– Hvis du gerne vil forloves, så vil jeg også gerne.
Vermund krævede dog, at han spurgte rigtigt, og således blev parret forlovet for en måned siden, mens Lars sad langt væk på sin yacht på Mallorca.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Pernille Vermund. (Foto: Aller Media)
Pernille Vermund har lige nu vind i sejlene med sin stramme udlændingepolitik i partiet Nye Borgerlige og står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg.
Lars Tvede er iværksætter og forfatter og menes at være god for et trecifret millionbeløb. Han bor i Zug i Schweiz i en villa med swimmingpool til flere hundrede millioner danske kroner.
Parret har været kærester i to år.