Peter: Alvorligt kvæstet
"Paradise Hotel"-vinderen Peter Birch, der også blev kendt som den pigeglade Ulven Peter, er blevet alvorligt kvæstet ved en motorcykelulykke i Sverige under motocrosstræning.
Læs også: Peter: Sådan ser han ud forneden
Faktisk gik det så galt, at han brækkede hoften og nu er indlagt på Herlev Hospital.
- Jeg har spist masser af piller for at holde smerterne væk. Jeg er på morfin. Men ellers går det okay, fortæller han til Ekstrabladet.dk.
- Jeg ramte lidt for kort på en hop-sektion, og så fløj motorcyklen gennem luften. Jeg landede hårdt og brækkede hoften, og jeg har også fået nogle knubs, fortæller Peter om ulykken.
Læs også: Amalie: Leger med sine bryster
Kæresten Amalie blev dybt rystet, da Peter ringede hjem og fortalte om styrtet.
- Jeg var kommet hjem fra et job i søndags og sad faktisk og ventede på ham. Først ved syvtiden om aftenen ringede han og fortalte, at han lå på hospitalet langt væk (…) Jeg blev så sur på ham, at jeg smed på. Jeg var gal og rystet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg anede ikke engang, hvor slemt det var. Jeg græd i en time, før jeg ringede op igen, siger Amalie til Ekstrabladet.dk.
- Jeg græder rigtig meget ... Jeg er jo en følsom pige, uddyber Amalie.