Peter Birch: Sælger ud
Først startede han en sandwich-bar. Så solgte han den for at åbne en rigtig bar. Men nu har Ulven endnu engang sagt farvel til et forretningseventyr. Han har nemlig solgt sin bar Cheap, der ligger i Nørregade i hjertet af København.
- Jeg følte, det var det rigtig tidspunkt at gå af med den på, fortæller Peter Birch til seoghør.dk om salget af baren.
Læs mere: Peter Birch: Åbner discountbar
Og den efterhånden erfarne iværksætter er da også allerede kommet på en ny forretningsidé.
- Jeg vil åbne et nyt in-sted. Det mangler København. Sådan et med dansegulv og det hele. Jeg er i gang med at finde nye lokaler, afslører han.
Læs også: Peter: Får meget mere sex
Hvad han har fået for baren, vil han ikke ud med. Men han røber dog, at han aldrig siger nej til et godt tilbud.
- Alle mine ting er til salg. Hvis der er nogen, der vil købe min bil, får de lov til det, siger han.