Peter Frödin: Hendes sjæl var væk på 20 sekunder

Skuespiller og Danmark har talent-dommer Peter Frödin har et tæt forhold til tro, men religion betyder derimod ikke meget for ham.

Det er værdien kærlighed, der står som en grundpille i hans verdensbillede.

Til gengæld tror han på en sjæl, for han har med egne øjne set den forlade et menneske.

Bliv klogere på hans version af tro her:

Hvilken tro er du opdraget i?

- Jeg er døbt, så der er vel nogle reminiscenser fra kristendommen. Men jeg er opdraget med at tro på det meste. Min mor kaldte det kærlighed - den overordnede drivende kraft. Så det var det, vi talte om, da jeg var lille. Der hed det ikke Gud. Jeg er ikke et religiøst menneske overhovedet.

Hvad betyder tro for dig i dag?

- Tro betyder meget for mig. Religion betyder knap så meget for mig personligt. Men det at tro på andre mennesker, på kærligheden, på verden, på sig selv, på, at det nok skal gå, og på det gode - i den forstand betyder tro meget for mig.

- Det er også en måde, man står op om morgenen på. At vælge, hvilken vej man vender ansigtet, og hvilken vej man gerne vil gå ned ad. Jeg tror, at kærligheden er den største drivkraft og den største energi.

Hvordan dyrker du din tro?

- Jeg prøver at beskæftige mig med kærligheden, i alt hvad jeg laver. Jeg prøver at være så åben, som jeg overhovedet kan.

Hvornår har du sidst tvivlet på din tro?

- I det her tilfælde er det jo ikke religiøst. Så jeg tvivler ikke på min tro. Men jeg er da i tvivl som menneske omkring helt vildt mange ting. Men hvis jeg sætter mig ned og mærker efter og tænker mig om, så er troen overordnet på kærligheden der uanset hvad. Så det tvivler jeg ikke på.

- Jeg forstår godt, at der er mange, der tvivler på kærligheden i samfundet. Men jeg synes, den er alle steder. Der er også mange forfærdelige ting alle steder, som jeg også ser og tager ind. Men jeg bestræber mig på at lade de gode ting fylde mest.

Hvad tror du, der sker, når vi dør?

- Jeg tror, at vi har en sjæl, og hvis man tror det, så er der jo noget, der ikke forsvinder. Men jeg synes, det er meget spændende, hvad der sker. Og jeg håber, når jeg selv dør, at jeg er frisk nok til rigtig at følge med i, hvad der sker, mens man ligger og dør.

- Da min mor døde for år tilbage, sad vi hos hende og holdt hende i hånden. Der forandrede hun sig fuldstændig i løbet af 20 sekunder. Så vidste vi, at hun ikke var der mere. Det var det, man kalder et afsjælet legeme.

- Personalet gjorde hende fin, og vi kom ind, og de sagde, at vi kunne blive der, lige så længe vi ville, men det var der ikke nogen grund til, for hun var der ikke længere. Det var meget tydeligt, at det kun var den vidunderlige krop, som hun havde været på toppen over og udfordret med. Hvor hun så er, skal jeg ikke kunne sige. Men hun er for eksempel med mig så godt som hele tiden.

/ritzau/