Peter Madsens dødshangar bliver til natklub
Det er ikke for sarte sjæle!
Nu bliver Peter Madsens dødshangar en form for natklub.
Det sker, efter at firmaet Nus/Nus Aps har overtaget det makabre lejemål, hvor Peter Madsen også byggede sin rumraket i sin tid.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I denne hangar fandt politiet bl.a. en sav, som de mener blev brugt i forbindelse med parteringsdrabet på Kim Wall. (Foto: Peter Grosen)
Hangaren spillede en stor rolle i politiets efterforskning, fordi anklagemyndigheden mente, at Peter Madsen havde brugt forskellige genstande fra den til parteringsdrabet på den svenske journalist Kim Wall i august.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der blev fundet makabre dødsvideoer i hangaren. Alligevel bliver lokalerne nu til natklub. (Foto: Peter Grosen)
At hangaren bliver til et sted, hvor folk skal feste og have det morsomt, kan derfor virke en anelse malplaceret. Men sådan bliver fremtiden, for det er nu Distortion-fest-firmaet Nus/Nus, der har besluttet sig for at leje lokalerne.
- Jeg har en mordplan klar
Mulig Distortion-fest
Firmaet planlægger at holde adskillige events med fest og dj’s, og det står dem frit for nu. De overtog nemlig lejemålet fra Refshaleøens Ejendomsselskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Peter Madsens ubåd Nautilus, hvor Kim Wall blev dræbt. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Nus/Nus arrangerer også de gigantiske Distortion-fester i København i juni måned.
Peter Madsen blev den 25. april idømt livstid i fængsel af en domsmandsret for drabet på Kim Wall, og han blev også dømt for usømmelig omgang med lig.
Madsens forsvarer har anket dommen til landsretten, så hele sagen skal endnu en gang for retten, inden der er en endelig afslutning for Kim Walls pårørende og Peter Madsen selv.