Nyheder10. februar 2015

Peter Mygind faldt om: Efterlyser sin redningsmand

Indlagt med flere blodpropper i lungerne
Af af
Indlagt med flere blodpropper i lungerne
Indlagt med flere blodpropper i lungerne
 Foto: Thomas Laursen



- Jeg prøver lige nu at finde ud af, hvem han var. Han skal have en stor tak og et kæmpe kram.

Sådan siger den 51-årige Peter Mygind til BT.

Skuespilleren og TV-værten leder med lys og lygte efter den læge, der resolut begyndte at give ham hjertemassage, efter at han faldt om foran indgangen til Gentofte Hospital søndag.

LÆS OGSÅ: Peter Mygind faldt om foran hospitalet: Reddet af hjertemassage

For havde det ikke været for lægens hurtige indsats, kunne Peter Mygind meget vel være død af de flere blodpropper, som havde ramt hans lunger.

- Hvis det var sket lidt tidligere, havde jeg været alene i lejligheden. Ingen ved hvor længe. Der er én, der passer på mig. Den tanke har også strejfet mig, siger Mygind til BT.

Peter Mygind har tidligere været ramt af blodpropper. I både 2011 og 2012 blev han ramt af blodpropper i benene, og han havde derfor også sine bange anelser, da han begyndte at få symptomer og smerter i benet i weekenden. Dog håbede han, at det ikke var så galt denne gang.

- Jeg har tænkt meget over, hvorfor det skete. Jeg synes jo, at det er underligt i og med, at jeg lever sundt og altid har gjort det, siger Peter Mygind til BT og tilføjer, at han nok må indstille sig på at skulle tage blodfortyndende medicin resten af sit liv.

Sponsoreret indhold