Nyheder24. november 2011

Peter: Nu er jeg arbejdsløs

Ulven har på rekordtid solgt sin københavnske sandwichbar uden dog at få så meget for stedet, som han havde håbet
https://imgix.seoghoer.dk/media/21d721d32c9e4de3a3695ff1ae0162e3.jpg

I sidste uge fortalte flere medier inklusive Seoghør.dk, at Peter Birch havde sat sin sandwichbar i Studiestræde til salg efter blot 7 måneders ejerskab.

Og det var åbenbart god reklame for den tidligere Paradise-vinder, der i onsdag aften kunne underskrive salgsaftalen.

- Jeg oplevede en enorm stor interesse for butikken efter den megen omtale blandt andet hos jer, siger ulven til Seoghør.dk

Læs også: Amalie flytter

Den gode reklame kunne dog ikke ses på salgsprisen, fortæller Peter, der ikke vil ud med, hvad han præcis har fået for butikken i Studiestræde.

- Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke fik helt så meget, som jeg gerne havde villet, siger han.

Læs også: Ulv til salg

Peter Birch skal nu i gang med et nyt, endnu hemmeligt projekt, men den hurtige salgstid er kommet bag på ham, og derfor har han faktisk ikke noget at tage sig til den næste tid.

- Jeg er arbejdsløs nu, griner han, men bliver så alvorlig.
- Jeg er ikke ret god til, ikke at lave noget. Det var en lidt underlig følelse at vågne op i morges og så ikke skulle skynde sig.

Sponsoreret indhold