Nyheder16. februar 2013

Peter Steen: Det sidste farvel

Skuespilleren bisat i dag på Bornholm
Skuespilleren blev bisat fra Svaneke Kirke.
Skuespilleren blev bisat fra Svaneke Kirke.
 Foto: Scanpix


Følelserne overmandede Rasmus Steen, da han i dag i Svaneke Kirke skulle holde en afskedstale for sin far, skuespilleren Peter Steen, der døde forleden, 77 år gammel.

- Jeg måtte få min kone til at holde talen, siger Rasmus Steen til bt.dk.

Peter Steen døde efter et langt og hårdt sygdomsforløb med Alzheimers. I de sidste år kunne den folkekære skuespiller end ikke genkende sine egne børn.

- Alzheimers er en rigtig møgsygdom, siger Rasmus Steen til bt.dk.

Han bar sin fars kiste ud af kirken sammen med flere familiemedlemmer samt DR-medarbejderen Jens Nauntofte og forfatteren Peter Poulsen, der var Peter Steens nære venner.

Peter Steen havde som skuespiller et hav af roller i bl.a. "Olsen-banden", TV-serien "Taxa" og Per Flys film "Arven". Sidstnævnte vandt han i 2004 både en Bodil og en Robert for i kategorien "Bedste mandlige birolle".

Danskerne kender ham også fra TV-serier som "Edderkoppen" og "Rejseholdet".

Han nåede at være gift fire gange og boede i de sidste år på Bornholm i Svaneke med sin kone Karen Nørregaard.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9d9cb91262b5495caf1ebb83c3f96c73.jpg


Peter Steen blev 77 år. I sine sidste år boede han i Svaneke med konen Karen Nøregaard. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold