Viser ringen frem: Petra Nagel skal giftes
Sidste år blev de forældre for første gang.
Og nu kan TV-vært Petra Nagel og kæresten Asbjørn føje endnu en glædelig begivenhed til deres samliv: De skal giftes.
En jublende Petra Nagel har selv afsløret den glædelige nyhed på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af sin ring.
- Ligegyldig om vi er i Thailand eller på Vesterbro, så er jeg simpelthen så lykkelig for, at du gerne vil have mig som din kone, skriver Petra Nagel som kommentar til billedet, der viser hendes forlovelsesring.
Parret befinder sig lige nu på den thailandske ø Koh Kradan, og det var altså her, at Asbjørn gik på knæ og stillede det store spørgsmål.
Artiklen fortsætter under billedet...
Petra og Asbjørn blev forældre i april sidste år. Foto: DR
Petra og Asbjørn mødtes på en bodega i 2016, og i april sidste år blev de forældre for første gang til en lille søn.
Nu venter altså endnu en stor og glædelig begivenhed for parret.