Nyheder26. maj 2023

Phillip Schofield indrømmer: Havde en affære med en meget yngre ansat

Den kendte tv-vært fortæller, at han ikke var så ung, at affæren var ulovlig
Phillip Schofield er 61 år gammel.
Phillip Schofield er 61 år gammel.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Phillip Schofield har to døtre, Ruby og Molly, med sin kone gennem 30 år, Stephanie Lowe.

Så har han også en lang, fin og totalt tjekket karriere inden for tv-branchen i England.

Og så har han også haft en affære med en meget yngre mand, mens han var sammen med førnævnte Stephanie Lowe.

Det skriver Daily Mail, som også skriver, at den garvede vært trækker sig fra alle sine tv-tjanser i fremtiden.

Til mediet fortæller han blandt andet:

- Jeg har haft et forhold til en yngre kollega fra programmet "This Morning" (denne morgen, red.), siger han og fortsætter:

- Selvom jeg mødte manden, da han var teenager, og blev bedt om at hjælpe ham med at komme i fjernsynet, var det først, efter han begyndte at arbejde på showet, at det udviklede sig til mere end bare venskab. Det forhold var uovervejet, men ikke ulovligt. Det er nu ovre.

Phillip Schofield er især kendt for at være en del af Englands version af "Go' morgen Danmark", som hedder "This Morning", siden 2002.

Han har også været med i adskillige andre programmer som vært og skulle ifølge Daily Mail også være styrmanden ved dette års "The Soap Awards".

Sponsoreret indhold