Pia Kjærsgaard: Jeg stinker
DF's formand er i øjeblikket i kraftig modvind, og de der står lige bag den ellers slagfærdige Pia bør måske have klemme på næsen.
Hun stinker nemlig, og det skyldes en uvane, hvor Pia Kjærsgaard er ret skråsikker i sin sag, når hun siger, at hun er den eneste i sin omgangskreds, der har netop den.
Til gengæld betyder det, at hun stinker. Det har hun sin mands resolutte reaktion som bevis på.
Pia Kjærsgaard elsker nemlig hvidløg.
Se også: Pia Kjærsgaards lune følelser
- Det er helt forfærdeligt, for det plager min omgangskreds. Det er jo ikke særligt hensynsfuldt, men jeg elsker altså hvidløg, sådan er det. Der var faktisk en nat, hvor jeg vågnede ved, at min mand ikke lå ved siden af mig. Han havde simpelthen lagt sig på sofaen i stuen, fordi han ikke kunne holde lugten af hvidløg ud, siger hun i Søndagsavisen.
Læs også på femina.dk: Opskrift på pizza med rejer og hvidløg
Hun kategoriserer også netop den hændelse som den mest pinlige, hun har oplevet. Ikke mindst fordi den fortsatte dagen efter på kontoret.
- Det var faktisk så galt, at min sekretær den næste dag, da hun skulle aflevere et stykke papir, for ud igen. Men man kan jo ikke selv lugte det.