Nyheder29. marts 2018

Fra storhed til fald: Popdronningens deroute

Stjernevejen var banet og belagt med guld og platin – men Medinas liv i overhalingsbanen røg helt ud af kurs og er nu endt i totalsmadring.
https://imgix.seoghoer.dk/medina_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Medinas store hemmelighed er nu afsløret – og hele hendes fremtid er usikker.

Hun så ellers glad ud i august, da hun stolt præsenterede sit eget design under den københavnske modeuge.

Men bag smilet gemte sig en dyster hemmelighed. Det var nemlig blot tre uger efter den skæbnesvangre morgen på Nordre Strandvej i Hornbæk, hvor betjente havde stoppet popdronningens kokainkørsel.

Men 35-årige Medinas nyeste nedtur kommer ikke som den største overraskelse.

Aarhus-pigen med den fine popstemme har altid levet et liv i overhalingsbanen.

Hendes gennembrud kom i 2008, da hun udsendte det massive hit ”Kun for mig”. Efterfølgende ventede et hav af velproducerede hits, som sendte Medina direkte ind i toppen af dansk pop.

Berømmelsen blev endnu vildere, da hun i 2012 fandt sammen med den purunge popstjerne Christopher.

Alt, hvad Medina rørte ved, blev guld – og platin.

Men pludselig gik noget galt.

Helt galt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/medina_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)
Medina fortæller på Instagram, at hun fortryder sine valg den skæbnesvangre nat. (Foto: Mikael Rieck)

Medina går amok i lufthavnen

Medinas temperament blev mere og mere utilregneligt, og i marts 2013 overfaldt hun en SE og HØR-journalist i Københavns Lufthavn.

Her endte Christopher med at komme hende til undsætning, mens Medina råbte og skreg:

- I ødelæggger mit liv! I tre år har I ødelagt mit liv!

Almindelige danskere i Kastrup så rystede ud. Senere kom det frem, at Medina havde taget en sovepille på flyet, og den fik skylden for raserianfaldet. Allerede her ulmede den totale nedtur.

Medina faldt om på scenen

I december 2013 gik Medina på natklubtoilet med en fyr, som divaens daværende kæreste Christopher ikke ønskede i parrets bekendtskabskreds.

Herefter ændrede alt sig. Christopher slog op på stedet, og Medina flygtede til Los Angeles.

Siden ventede adskillige parforhold, der alle forliste. Og den ellers så velkørende musikalske karriere begyndte også at smuldre.

Hendes album, ”We Survive”, floppede fælt – både hos anmeldere og hos købere – og hendes stort opslåede tyske tur blev aflyst på grund af for ringe billetsalg. Hendes seneste udspil, ”Skyttegrav”, nåede således kun en 27.-plads.

I maj 2017 fik popdronningen så et ildebefindende på scenen i Tivoli foran tusindvis af måbende fans.

Men i stedet for at runde af insisterede den fallerede popdronning på at fortsætte den spegede seance.

Få måneder senere blev Medina så knaldet af politiet i Nordsjælland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/medina-1_1.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Medina havde underholdt på Langelandsfestivalen, inden hun blev anholdt. Her ses hun ved en tidligere lejlighed på den populære musikfestival. (Foto: Niels S. Andersen)

Medina blev fyret af folkekirken

Popdronningens arbejde med Folkekirkens Nødhjælp får nu en brat afslutning.

Det står klart efter, Medina har modtaget sin dom.

- Samarbejdet med Medina er nu stoppet, og det sker på en trist baggrund, siger kampagnechef Mulle Juul Korsholm. Medina har ellers været en del af nødhjælpsorganisationen i flere år, og har deltaget i tre projektrejser til nogle verdens fattigste lande. Sidste år var hun blandt andet i Kenya for at skabe opmærksomhed omkring verdens største flygtningelejr.

- Medina har haft en særlig rolle i forhold til at engagere de yngre generationer i vores arbejde med flygtninge, og når man skal fungere som rollemodel for unge, så går det ikke at være dømt for at køre bil påvirket af alkohol og stoffer. Derfor er vi ikke i tvivl om, at samarbejdet må slutte, selv om det på mange måder er ærgerligt, forklarer Korsholm. Folkekirkens Nødhjælp oplyser desuden, at de ikke var i tvivl om, at dom i sagen ville medføre en fyring af den 35-årige popsangerinde.

Læs mere om Medina i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Medina - Billeder af hende gennem tiden

Sponsoreret indhold