Nyheder1. juni 2023
Populær slankemedicin fra Novo Nordisk revet væk: Advarer mod kopimedicin
Efterspørgslen er så stor, at produktionen ikke kan følge med
Af Ritzau
Slankemidlet Ozempic er blevet Novo Nordisks helt store guldkalv.
Foto: George Frey/Reuters/Ritzau ScanpixDen amerikanske Fødevare- og Lægemiddelstyrelse (FDA) advarer mod brug af kopiversioner af slankemidlerne Ozempic og Wegovy fra Novo Nordisk.
Det skriver Washington Post.
Efterspørgslen på slankemidlerne har været på himmelflugt i USA, og produktionen kan ikke følge med.
Derfor er præparaterne på FDA's liste over medicinmangel.
Det betyder, at apoteker har tilladelse til at sammensætte versioner af medicinen til brugere. Men det advarer FDA mod, da der har været problemer, skriver Washington Post.