Nyheder23. april 2016

Prins Henrik havde problemer med trappen

Den mexicanske præsidentfrue holdt godt fast i den pensionerede prins, da de gik op ad de stejle trin ved Fredensborg Slot
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/polfoto_53783119.jpg
 Foto: Polfoto

Prins Henrik prøvede at få det til at se så naturligt ud som muligt, da han skulle op ad den stejle trappe ved Fredensborg Slot.

Men trods et tappert smil var det tydeligt, at det var anstrengende, og at prinsen havde det svært. Heldigvis var den mexicanske præsidentfrue, Angélica Rivera, straks parat med at støtte. Hun lagde en hånd på prins Henriks arm og holdt fast, så han ikke følte sig alt for usikker på benene.

https://imgix.seoghoer.dk/polfoto_53783102.jpg
 Foto: Polfoto

Henrik holdt fast under armen på fru Rivera, mens han blev støttet af en lakaj på vej op ad trapperne (Foto: Polfoto)

Henrik er da heller ikke helt rask. Han døjer med podagra, der er en smertefuld gigtsygdom, som skyldes for god mad og drikke. Han er desuden pænt godt i stand, og det går ud over knæene, der simpelthen tager skade af at skulle bære på så mange kilo, hvilket også gør det svært at forcere trapperne.

[node:aller-related-content]

Disse problemer er formentlig en væsentlig årsag til, at Henrik valgte at gå på pension ved årsskiftet. Han deltog dog i det mexicanske statsbesøg trods problemer.

Og med en hjælpende hånd fra præsidentfruen og en lakaj lykkedes det at komme op ad de mange trin.

https://imgix.seoghoer.dk/polfoto_53783124.jpg
 (Foto: Polfoto)

Det var en hård tur op, så prins Henrik pustede ud, da han poserede med Angélica Rivera, præsident Enrique Peña Nieto og dronning Margrethe (Foto: Polfoto)

Sponsoreret indhold