Prins Henrik: I træningsdragt og crocs
Man er vant til at se prinsgemalen, prins Henrik, i jakkesæt og præsentabelt tøj som den royale etikette oftest foreskriver det.
Men det gælder ikke, når man skal i fitnesscenter - selv for en royal.
Prins Henrik: På hård skrump
Det blev tydeligt, da prins Henrik onsdag morgen skulle en tur i træningscenter i Aarhus med et par aldrende venner.
- Jeg mødte prins Henrik i morges. Han skulle ind og motionere. Han var ankommet i Krone bil 121 og var sammen med 2-3 ældre mænd uden vagter eller noget som helst, fortæller et vidne, der tilfældigvis var på stedet.
- Desuden havde han noget rigtig grimt fitness-tøj på og nogle plastik-sko fra Netto, fortæller vidnet videre og forsøger dermed at give en beskrivelse af prinsens "folkelige" crocs-sko.
Mange vil nok mene, tøjet ikke er så kikset endda. Det er nemlig fra det dyre sportsmærke Fred Perry.
Stedet, hvor prinsgemalen, som har udtalt, at han skal tabe sig, trænede, var Seier fitness, der ligger tæt på havnen i Aarhus nær Banegårdspladsen.
Prinsgemalen og et par venner klar til træning. (Foto: Privat)
Der var smil og latter inden trænings-sessionen i Seier Fitness. (Foto: Privat)
Jo jo, den er god nok. Et par billige Crocs-sko sidder på prinsgemalen. (Foto: Privat)