Nyheder18. maj 2017

Kærligheden brast: Prinsesse Alexandra skal skilles

Prinsesse Alexandra og Grev Jefferson er gået fra hinanden efter 18 års ægteskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.2433808n.jpg
 Foto: All Over

Ulykkerne vælter ned over prinsesse Benedikte af Berleburg.

Først mistede prinsesse Benedikte sin mand prins Richard.

Og nu skal hendes datter prinsesse Alexandra og svigersøn Grev Jefferson skilles efter 18 års ægteskab.

Parret lærte hinanden at kende, da de gik på kostskole sammen i Nordtyskland.

I 1998 sagde de ja til evig troskab på Gråsten Slot, og de seneste par år har familien boet i Tyskland.

Men nu er det slut.

- Det er en utrolig svær beslutning. Vi har kendt hinanden i 30 år, men er kommet til et punkt, hvor vi må erkende, at vi er vokset fra hinanden. Vi afslutter ægteskabet, men forbliver sammen i forældreskabet. Hele familien, men naturligvis mest børnene, er - nu også efter min fars død - i en meget sårbar situation, og vi beder derfor om ro og respekt omkring den proces, vi skal igennem, fortæller prinsesse Alexandra i en pressemeddelse fra Kongehuset.

De kommende ekspar ved endnu ikke, hvor de vil bosætte sig, men børnene vil fortsætte i deres skole i Slesvig-Holsten.

Sponsoreret indhold