PRINSESSE MARIE
Allerede dengang så det alt sammen temmelig seriøst ud - billederne i SE og HØR talte deres eget klare sprog: Her var noget, der adskilte sig markant fra partyprinsens udskejelser tvivlsomme steder i det jyske diskoteksmiljø. Fornemmelsen holdt stik. Marie Cavallier var i en klasse helt for sig. Nu er det (må man da formode) slut med Joachim og de jyske blondiner. Joachim har valgt at satse på smukke Marie Cavallier. Lad os bare vove det ene øje: Der er lagt op til snarlig forlovelse, måske allerede i denne uge. Dermed forestår et bryllup. Og mon ikke også det ligger i kortene, at prinsesse Marie ud over at blive papmor til Nikolai og Felix forventer at få sit eget afkom? Det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at Marie har fået sin blåstempling. Ellers ville hun aldrig få lov at tilbringe påsken sammen med den kongelige familie på Marselisborg. Ligeledes ville det også være utænkeligt, at prins Henrik lader sig fotografere med en tilfældig - ikke autoriseret - kæreste til Joachim. Herfra skal der i hvert fald lyde et stort tillykke til det glade par. Samtidig fortjener prins Joachim stor ros for den værdige måde, hvorpå han har tacklet skilsmissen fra Alex-andra. I det lys skal det bestemt være prinsen vel undt, at han i en periode som nybagt ungkarl gav den gas rundt omkring.