Prinsesse Marie: Derfor faldt jeg for Joachim
Til maj er det seks år siden, at Prins Joachim og Prinsesse Marie forseglede deres kærlighed til hinanden i Møgeltønder Kirke i Sønderjylland.
Og nu afslører Prinsesse Marie, hvad hun faldt for, da hun blev forelsket i Danmarks prins:
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie fyrer sin personlige træner
- Jamen, han er helt fantastisk. Han har den der danske måde at være på, meget diskret og lidt ydmyg. Det er charmerende, virkelig, siger hun således til ALT for Damerne.
Prinsesse Marie og Prins Joachim med et af deres to børn (Foto: AOP)
Prinsesse Marie, dengang Marie Cavallier, mødte prinsen til et privat jagtselskab i Danmark for omkring 10 år siden - nogle år senere blev de kærester officielt, og i dag har de sammen børnene Henrik på fire år og Athena på to år.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie frygter for Joachim - læs hvorfor her
Prinsesse Marie fortæller også, at hun er faldet godt til i Danmark - til trods for at det kan være svært at være et kendt ansigt:
- Det har selvfølgelig været en udfordring i forhold til ens frihed, men i Danmark bliver man respekteret, og danskerne er meget diskrete. Så jeg synes ikke, det er voldsomt, og i Møgeltønder, hvor vi bor, beskytter folk os meget. I København er folk vant til at se os køre rundt med børnene og være ud at købe ind. Vi har aldrig haft nogen dårlige oplevelser. Jeg er glad for opmærksomheden, når jeg arbejder, og jeg er glad for også at kunne være privat. Jeg tror, at Danmark er et af de lande, hvor man har mest fred og ro, siger hun til ALT for Damerne.