Nyheder31. august 2017

Prisvindende Rosalinde: Jeg er genert

Den 26-årige skuespiller har vundet hele Danmarks hjerter med sin rolle i ”Badehotellet”, som onsdag modtog to priser
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/82_2.jpg
 (Foto: All Over)

Hele to gange måtte Rosalinde Mynster på scenen, da Svend-Prisen blev uddelt onsdag aften.

Hun fik nemlig både prisen for årets danske skuespiller i en dramaserie for sin rolle som Fie i ”Badehotellet”, ligesom ”Badehotellet” fik prisen som Årets danske TV-dramaserie.

- Det er rigtig dejligt. Jeg er så glad. Det betyder så meget, sagde en stolt Rosalinde Mynster efter prisoverrækkelsen.

- Priserne er til alle på ”Badehotellet”, vi er et ensemble og jeg synes, de er så skønt at folk gider at se det, jublede den 26-årige skuespiller.

Hun har oplevet en stor opmærksomhed fra fans af den populære TV2-serie efter hun i fire sæsoner har spillet den pligtopfyldende Fie.

- Man får virkelig meget kærlighed af at være med i den serie, fordi folk elsker det virkelig. Jeg er lidt genert, så jeg kigger ned i jorden og prøver at glemme det, smiler Rosalinde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pix_11_2.jpg
 Foto: TV2

Hun er enormt glad for, at hun blev valgt til at spille Fie og at de netop nu er i gang med optagelserne til en femte sæson.

- Hun er meget praktisk og meget mere foretagsom end jeg er. Der er aldrig et problem, der er for stort til at hun kan løse det, og det er inspirerende. Hvis jeg havde hendes energi, så ville jeg nå meget på en dag, siger den talentfulde skuespiller

Svend-prisen kommer hjem og stå ved siden af en anden ”Svend”.

- Jeg har allerede en Svend, som jeg modtog for nogle år siden for ”To verdener”, så den skal hjem og stå sammen med den.

Sponsoreret indhold