Nyheder22. april 2013

Puk Elgård: Ny partner

Se, hvem TV-værten har slået pjalterne sammen med
Det er ikke en dårlig fangst, Puk Elgård har gjort sig.
Det er ikke en dårlig fangst, Puk Elgård har gjort sig.
 Foto: All Over



Sidste sommer skrev den tidligere "Aftenshowet"-vært et afskedsbrev til sine fans på Facebook. Puk Elgård havde valgt at stoppe med at lave TV for at få mere tid sammen med familien.

Men familien har åbenbart fået rigeligt med opmærksomhed for denne gang, for den erfarne TV-darling barsler nu med et nyt madprogram sammen med "Masterchefen" Thomas Herman, og om 14 dage går optagelserne i gang. Det skriver tvtid.dk.

Puk Elgård: Færdig som vært

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Lige nu er vi ved at få lagt sidste hånd på planlægningen. Det er jo et nyt program, så vi skal selv finde på indholdet, siger Puk Elgård.

I det nye program besøger de to værter otte danske øer, hvor Thomas skal lave lækkerier af de lokale råvarer, mens Puk taler med øboerne om, hvordan det er at leve isoleret på en ø. Og Thomas skal ikke regne med at få hjælp i køkkenet.

- Jeg kan overhovedet ikke lave mad. Så jeg glæder mig til at kigge Thomas over skulderen og håber, han kan lære mig nogle tricks. Han er jo en sand kunstner, siger hun til sitet.

Programmet bliver sendt på DR i løbet af sommeren.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d70af3d44f3e4e8a95d8635ca51785c4.jpg


Thomas Herman skal svinge gryderne, Puk Elgård tager sig af snakken. (Foto: Niels S. Andersen)

Kokken fra Matercehf: Fed og usund

Sponsoreret indhold