Nyheder30. november 2009

Puk Elgaard: Taber over 300.000 kroner

”Aftenshow”-værten er flyttet med familien til København, og det koster
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/november/puk-elgaard-hussalg-jpg.jpg
 Foto: All Over

For Puk Elgaard er tjansen som vært på DR's "Aftenshowet" noget af et drømmejob. I alle tilfælde ét af dem, hun gerne vil holde fast i.

Derfor har hun og resten af hendes lille familie, manden Lothar Friis og sønnen Robin, revet teltpælene op fra Risskov og er flyttet til Hareskov ved Værløse, så hun kan være tæt på sin arbejdsplads på Rådhuspladsen.

Men det har været en dyr fornøjelse. Det 107 kvm. store hus i Risskov er blevet solgt med et tab på 315.000 kr. Da familien købte det i 2006, gav de 2,7 mio. kr., men siden er der kommet en finanskrise og en kraftig afmætning på boligmarkedet ind over. Så Puk har måttet sælge for 2,385 mio. kr. Ikke at det går den 41-årige TV-pige synderligt på.

- Pyt med det, som hun siger til Ekstra Bladet.

Huset i Hareskov er ikke helt så stort som Århus-boligen, kun 97 kvm. Men prisen er alligevel noget højere. Huset var i sin tid udbudt til en pris på 3,95 mio. kr., men det vurderes, at familien Elgaard har kunnet få prisen ned under de 3 mio. kr.

Sponsoreret indhold