Nyheder15. september 2016

Rachels far dropper drømmen om at blive politiker

Lars Ellebye stiller ikke op til Folketinget alligevel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-11998.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Planen var egentlig, at "Årgang 0"-Rachels far, Lars Ellebye, skulle stille op til Folketinget for De Konservative ved næste folketingsvalg, men den drøm bliver nu lagt på hylden, da familien flytter til Tyskland.

- Når familien flytter til Tyskland, kan jeg selvfølgelig ikke stille op som kandidat. Det siger sig selv, at det slutter der, fortæller Lars Ellebye til JydskeVestkysten.

Indtil videre er han dog stadig stillet op for De Konservative, huset i Aabenraa skal nemlig først sælges, og så skal præstegården i Tyskland istandsættes, inden familien kan flytte.

Drømmen om at stille op til Folketinget er dog ikke helt død.

- Jeg udelukker ikke, at jeg en dag igen vil stille op, fortæller Lars Ellebye til JydskeVestkysten.

Det er Rachels mor Theresia, der er skyld i, at familien nu flytter til Tyskland. Hun har nemlig fået job som præst i den lille by Tarp.

- Jeg blev på et tidspunkt af en veninde spurgt, om jeg ville holde en barnedåb her i foråret. Det sagde jeg ja til, og min mand Lars spillede samtidigt orgel under dåben, fordi der ikke var nogen organist, der kunne spille den dag. Og på et tidspunkt vendte Lars sig om mod mig og sagde: Du skal tilbage og være præst.

- Og så tænkte jeg ved mig selv. Han har fuldstændig ret. Jeg savner virkelig meget at være præst, fortalte Theresia til Ekstra Bladet.

Se masser af billeder af Rachel i galleriet herunder

Årgang 0 Rachel klar til Argentina

Sponsoreret indhold