”Ramasjang”s Kristian Gintberg: Er i et kalenderforhold
Har du ikke børn, så aner du nok ikke, hvad ”Ramasjang Mysteriet” går ud på, som Kristian Gintberg er vært på.
Men så kender man ham nok fra DR, hvor han har været ansat i syv år.
I hvert fald er den 29-årige Ramasjang-vært, Kristian Gintberg, en travl herre, så han bruger en helt speciel metode til at finde tid sammen med kæresten.
Privat bor Kristian nemlig med sin kæreste Vibeke i en lejlighed på Amager, og parret bruger kalenderen til at se hinanden oftere.
– Min kæreste og jeg har et rigtigt kalenderforhold, så vi sørger for at få set hinanden. Det kan lyde kedeligt, men det fungerer ret godt. Og alternativet er, at vi slet ikke får set hinanden, fortæller børneværten til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kristian Gintberg sammen med kæresten Vibeke (Foto: Dan Mariegaard)
Ramasjang-Kristian: Sådan håndterer han mødre-fanbreve
Indtil videre er der ikke kommet småfolk til, så han må nøjes med selskabet af børn, når han møder ind på arbejde.
– Jeg har ikke nogen børn endnu, men min bror har lige fået, og det synes jeg er vildt hyggeligt. Jeg elsker børn, siger Kristian Gintberg.
Og børnene elsker ham.
Kristian Gintberg er nemlig en populær herre blandt befolkningens yngste.
– Det mest specielle ved at være børnevært er, at man altid er en alternativ version af sig selv. Det er nok den største forskel på at være børne- og voksenvært.
I løbet af interviewet med SE og HØR blev han da også stoppet af mange børn.